Stearinlys til alle kirkens ritualer og ceremonier
For at skabe den helt rette stemning til de forskellige ritualer og ceremonier i kirken, skal der bruges stearinlys. Det skaber nemlig en varm, indbydende og hyggelig atmosfære under gudstjenester, barnedåb, begravelser osv. I vores udvalg finder du lys i et hav af størrelser til forskellige formål.
Vores miljøvenlige stearinlys er svanemærkede og specielt udviklet til at kunne brænde længe, stabilt og ensartet, hvilket gør dem ideelle til kirkebrug, da de med sikkerhed kan brænde under hele begivenheden. Vi har mange forskellige
alterlys, hvor nogle har brændetid på op til 5 timer. Vores
dåbslys har en brændtid på 20 timer.
Hvis du er træt af stearin, der drypper og løber ned ad lyset, anbefaler vi, at du bestiller vores kanalys. I disse lys er der 4 åbne kanaler, som gør, at den flydende stearin løber ned i kanalerne, og derved mindsker risikoen for at lyset løber.
Brug LED-lys i kirkerummet som et alternativ
Ønsker du helt at undgå klassiske, almindelige stearinlys, tilbyder vi hos DSN også et bredt udvalg af LED-lys. Her har vi både
LED-kronelys, -bloklys og -fyrfadslys, så du på lige fod kan udskifte de ægte stearinlys med et elektrisk alternativ uden at gå på kompromis med lysets udseende og form samt æstetikken i sin helhed.
Vores LED-lys har en 3D patenteret flamme, der giver samme naturlige flammeeffekt, og de kan nemt styres med et enkelt klik fra en fjernbetjening. LED-lys er desuden mere sikre end stearinlys. Her behøver du ikke være bekymret for brandfare eller voks, der drypper ned på overflader, som du efterfølgende skal rengøre.
Husk, at ingen af vores LED-lys kommer med fjernbetjening eller batterier inkluderet - det skal tilkøbes separat. Derudover bør lysene ikke anvendes ved temperaturer lavere end 1 grad eller højere end 35 grader.
Find alverdens kirkeprodukter hos DSN
Der findes ikke det produkt til kirken eller kirkegården, vi ikke forhandler her hos DSN. Vi har specialiseret os i at være leveringsdygtige af alt, du måtte have behov for til din kirke eller kirkegård. Hvad end det gælder altervin eller plantejord, kan du være sikker på, at vi har det hele i vores sortiment.
Skulle det ske, at du sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål, må du ikke tøve med at kontakte os. Vi kan
kontaktes på både telefon og mail, og vores medarbejdere sidder altid klar til at besvare dine spørgsmål, så du hurtigst muligt kan få det hjem, du mangler. Alternativt kan du også besøge vores showroom i Tornby, hvis du i stedet ønsker at besøge os personligt.