HEN HVOR KIRKEKAFFEN GROR
Sæt fokus på jeres kaffe og livet hos kaffebønderne
Kampagnen Hen hvor kirkekaffen gror sætter fokus på historien, og ikke mindst menneskerne bag Kirkekaffe. Kampagnen er støttet af Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje og har følgende budskaber:
- Vores forhold til bønder i den tredje verden kan findes i noget dagligdags og velkendt (f.eks. kaffe).
- Bønderne, som producerer vores kaffe, er mennesker af kød og blod med dagligdags problemer, håb og muligheder (ligesom dem der drikker kaffe).
- Viden om varernes oprindelse er spændende og giver varen en ekstra kvalitet.
- Som forbrugere kan vi være med til at ændre verden.
- Tilgangen er primært Øjenåbnende med budskabet: Det vi er i færd med at gøre (=drikke kaffe) er meningsfuld og fællesskabsopbyggende. Både lokalt og internationalt. Lad os gøre mere af det.
Indhold:
- 10 x 20 bio-papkrus 230 ml. Papkrusene indeholder ikke plastic og kan bortskaffes som pap, hvis de er tørre (ellers som restaffald).
- 50 hæfter á 12 sider, som uddyber fortællingerne bag portrætterne på krusene.
- 1 brochureholder til hæfterne med fortællingerne. Brochureholderne kan stilles et synligt sted i nærheden af det sted, hvor kaffen drikkes.
- 1 flyer med tilbud om foredrag.